Hvad er stress

I Silkeborg Kommune definerer og betragter vi stress som:
”En tilstand hvor man oplever at føle sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke er i stand til at sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden”
[KILDE: Ero A-L & A. Leppänen: Validity of a single-item measure of stress symptoms. Scand J. Work Environ Health. 2003, vol. 29, no.6: 444-451]

Stress er ikke en sygdom. Men en tilstand af stress – som den er beskrevet i ovenstående - kan over længere tid, have helbredsmæssige konsekvenser.

1.2.1 Travlhed eller stress?

I Silkeborg Kommune bevæger vi os som både medarbejdere og ledelse, i et spændingsfelt mellem ofte komplekse borgere eller komplekse opgaver OG en høj grad af fagligt engagement og dedikation hos medarbejderne. Silkeborg Kommune anerkender, at resultatet af at arbejde i dette spændingsfelt kan betyde en højere risiko for at opleve stress.
Stress er dybest set en biologisk mekanisme, som vi alle sammen er født med. Det er en mekanisme, som er beregnet til at kunne hjælpe os i kritiske situationer – en slags ”kamp eller flugt” respons. Helt grundlæggende, så er stressmekanismen nødvendig, for at vi mennesker kan overleve. Stress gør os nemlig i stand til at kunne yde noget ekstra, specielt fysisk, i pressede situationer. Når vi oplever fare, pumpes stresshormoner, som eksempelvis adrenalin, ud i kroppen, blodtrykket stiger, musklerne spændes og vi gør os fysisk klar til kamp eller flugt.
Men i vores moderne verden, er der ikke så mange fysiske farer, vi skal flygte fra eller kæmpe imod. De ”farer” vi møder, er ofte bundet til vores tanker om ting vi ikke når, ikke kan leve op til, ting der bekymrer os, en oplevelse af krydspres osv.

I forhold til stress er det derfor vigtigt at skelne mellem:

Kortvarigt stress: som hjælper os til at yde en ekstraordinær præstation i pressede situationer. Det er den stress, vi kender fra eksempelvis eksamens-situationer, når vi har en deadline, eller en dag med særlig travlhed fordi vi har en kollega, der har meldt sig syg. Den kortvarige stress er kendetegnet ved, at den netop er kortvarig, og at vi hurtigt derefter oplever, at vi har mulighed for afslapning og restitution.

Langvarigt stress: Langvarig stress opstår, når vi gennem en længere periode udsættes for en fysisk eller psykisk belastning og ikke får restitueret. Stressen forværres, hvis vi samtidig føler, at vi ikke er i kontrol eller ikke evner at håndtere belastningen. Den langvarige stress fører til tilstanden i den beskrevne definition, og vil på sigt resultere i helbredsmæssige konsekvenser.

Stress-spiralen
Det er vigtigt at understrege, at travlhed, - også gennem længere tid, ikke er det samme som stress. Den afgørende faktor er ofte, om man føler man har overblikket, oplever kontrol og kan se handlemuligheder. Sker det modsatte, sættes der gang i en såkaldt stress-spiral, hvor éns tilstand langsomt forværres, hvis der ikke gribes ind.

Model stress

1.2.3 Arbejdsbetinget stress

Denne retningslinje er rettet mod den arbejdsbetingede stress. I henhold til Lov om Arbejdsmiljø, skal vi som arbejdsplads forebygge og håndtere de belastninger, der er relateret til arbejdet og de arbejdsprocesser man som medarbejder befinder sig i. Men det er ofte komplekst, hvad der er de bagvedliggende årsager til stress.

Uanset om årsagerne til stress skal findes i arbejdslivet, i privatlivet eller i en kombination af begge, så har vi som arbejdsplads en interesse i at understøtte den enkelte medarbejder, og dermed undgå en eventuel sygemelding. Som arbejdsplads kan vi ikke ændre på forhold i det private, ej heller stille krav derom, men vi er som arbejdsplads forpligtet til at planlægge arbejdet samt værksætte handlinger, så de arbejdsbetingede belastninger reduceres.

Ved stress begrundet i private problemstillinger har Silkeborg Kommune udarbejdet en pjece du som leder kan udlevere til medarbejderen ”Når Privatlivet slår knuder”

1.2.4 Almindelige reaktioner/symptomer ved stress

Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på belastning. Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede/belastede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt, og at vi bør gøre noget.

Nedenfor er nævnt nogle af de hyppigste stresssymptomer:

Fysiske     Psykiske Adfærdsmæssige
Indre uro Ulyst Søvnløshed
Hovedpine Træthed Uengageret
Hjertebanken Irritabilitet Aggressivitet
Mavesmerter Hukommelsesbesvær Nedsat præstationsevne
Nedsat potens Koncentrationsbesvær Ubeslutsomhed
Vægttab eller øgning Angst Øget brug af stimulanser
Hyppige infektioner Nedsat Humoristisk sans Øget sygefravær
Forværring af kronisk sygdom Depression