En medarbejder, der har været udsat for vold eller voldsomme hændelser på sin arbejdsplads, har umiddelbart derefter brug for psykisk førstehjælp. Psykisk førstehjælp kan ydes af både kolleger og ledelse og er ikke terapi eller behandling. Det er den støtte, som alle mennesker kan yde medmennesker, der er havnet i en svær livssituation eller krise.

Ved at yde hurtig førstehjælp viser I den ramte medarbejder, at han eller hun ikke er overladt til sig selv. Gennem samvær og samtale gives sikkerhed, tryghed, håb og medmenneskelig omsorg til den ramte.

Social støtte og omsorg fra leder og kollegaer er særdeles vigtigt. De medarbejdere, der føler sig godt støttet af arbejdspladsen klarer sig bedst i forløbet efter en voldsom hændelse.
 
Sæt hjælpen i system
Typisk har den voldsramte ikke overskud til selv at bede om hjælp og støtte.
Derfor er det vigtigt, at den, der skal give psykisk førstehjælp, selv er opsøgende.
Nogle arbejdspladser har en liste over, hvem hver enkelt medarbejder især ønsker at få kollegial hjælp og støtte fra, hvis volden rammer, samt en liste over, hvem der ellers skal kontaktes i tilfælde af voldsepisoder, ulykker eller alvorlig sygdom på arbejdspladsen. Det kan være familiemedlemmer eller nære venner.
I dagene efter voldsepisoden kan det være en god idé, at den, som har givet kollegial førstehjælp, holder kontakt med den voldsramte. Det kan også være lederen, arbejdsmiljørepræsentanten eller andre, som gør det. Vigtigst er, at nogen gør det.
Hvis den voldsramte er sygemeldt, er kontakten ekstra vigtig, blandt andet for at gøre det lettere for den ramte at vende tilbage til jobbet.

Lederens opgave
• Lederen bør vise nærvær og empati.
• Lederen skal udvise fortsat interesse, og sikre, at der finder aktiv opfølgning sted. Det er ikke nødvendigvis hurtigt overstået for den ramte.
• Lederen sørger for, at der mobiliseres kollegial omsorg og støtte over for den ramte
• Lederen skal sørge for at alle medarbejdere på arbejdspladsen er informeret om hændelsen og løbende opdateres.

Gode råd til kollegial psykisk førstehjælp
• Find et lokale, hvor der ikke er forstyrrelser
• Skab tryghed og ro.
• Tilbyd eventuelt et tæppe og et glas vand
• Vis omsorg
• Vurder, om det er passende med fysisk kontakt
• Følg den voldsramtes behov
• Giv plads til pauser og gråd
• Stil spørgsmål for at få den voldsramte til at fortælle om det, der faktuelt skete. Det kan være en god ide, at lave en skriftlig beskrivelse af hændelsen (registreringen i SafetyNet kan med fordel laves inden for de første timer)
• Undgå at tale om emotioner i de første timer (de første 6 timer), altså den ramtes tanker og følelser om det skete.
• Imødegå selvbebrejdelser
• Vær tålmodig

Undgå at:
• Analysere, tolke, forklare, forsvare eller bagatellisere
• Inddrage dine egne oplevelser med vold
• Give skyld og bebrejde
• Give gode råd

Vær opmærksom på at der lige umiddelbart efter hændelsen kan opstå forskellige fysiske og psykiske efterreaktioner, så som gråd, rysteture, rastløshed, hjertebanken, kvalme, usammenhængende tale og lignende. Det er helt normalt og vil aftage. Reaktionerne kan dog komme med forsinkelse, og det er derfor vigtigt at I ikke lader den voldsramte alene den første tid efter hændelsen, og at vedkommende og eventuelle vidner ikke kører alene hjem i omtumlet tilstand. Sørg for, at der er truffet aftaler om de næste dages forløb inden den voldsramte forlader arbejdspladsen. Fx aftaler om lægebesøg, psykologhjælp, evt. sygemelding, og hvem der er ansvarlig for hvad. Informer de relevante kolleger, pårørende mv. med henblik på at forebygge usikkerhed og rygtedannelse